worshipper | n 1. one who worships a. (a god) penyembah: idol ~s, penyembah-penyembah berhala; | Kamus Inggeris-Melayu Dewan |
wrath | n (fml) kemarahan; (ref to God or King) kemurkaan: she vented her ~ on me, dia melepaskan kemarahannya kpd saya; the idol worshipper incurred the ~ of God, penyembah-penyembah berhala itu menimbulkan kemurkaan Tuhan; these acts provoked the ~ of the king, perbuatan-perbuatan ini membangkitkan kemurkaan raja. | Kamus Inggeris-Melayu Dewan |
fire-worshipper | n /penyembah, pemuja/ api. | Kamus Inggeris-Melayu Dewan |
idolator | n 1. idol worshipper, /penyembah, pemuja/ berhala; 2. devoted admirer, pemuja. | Kamus Inggeris-Melayu Dewan |